Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

 

Høreapparater



I dag findes der tre typer høreapparater:

Bag-øret-apparater (ørehænger), i-øret-apparater (kanal-) og helt-inde-i-øret-apparater (CIC)
.
Som ordene antyder, refererer disse til udseendet og placeringen af apparatet.


Et høreapparat er et teknisk hjælpemiddel, der består af en mikrofon, en forstærker og en højtaler.

Om høreapparater tales der ofte om "gammeldags" (analoge) og "moderne" (digitale) høreapparater - det referer til måden at bearbejde lyden på.

Meget enkelt beskrevet er den analoge teknologi forholdsvis simpel og kan til dels sammenlignes med andre analoge medier som f.eks. teknologien i bag en grammofonplade.

Analog betyder ”det samme” og skal forstås derhen, at der umiddelbart kommer den samme lyd ud af høreapparatets højttaler, som forinden blev opfanget af høreapparatets mikrofon – altså uden de store manipulationer af lyden.

Med digitalteknologien omsættes lyden til datasprog (binært talsystem bestående af 0- og 1-taller) og her er det muligt, at lave avancerede beregninger på lyden, som f.eks. støjundertrykkelse og særlige kredsløb til forbedret taleforståelighed.

Med digitalteknologien er det muligt at indstille apparatet specifikt til den enkelte brugers høretab - selv i meget små apparater.

Hos Østerbro Hørecenter har vi et stort udvalg inden for det nyeste i små diskrete digitale høreapparater, som selv justerer lydstyrken, har talegenkendelse og anti-hyle system samt dæmpning af baggrundsstøjen, hvilket gør det muligt at kommunikere i selskab og støjende omgivelser.


Kosmetisk findes der mange flotte løsninger, små mini-høreapparater placeres i øregangen og er næsten usynlige.

Alle apparater programmeres og tilpasses efter den enkelte brugers behov.

Digitale apparater er som regel fuldautomatiske. Visse apparater leveres efter ønske med volumen-kontrol.

Bag-øret- og i-øret-apparater kan leveres med telespole, så apparatet kan bruges hvor der er teleslyngeanlæg f.eks. i teatre, kirker og biografer, foredragssale m.v.


Selvom et høreapparat aldrig bliver det samme som en normal hørelse, giver de tekniske muligheder i dag en lydgengivelse, som er til stor glæde og hjælp for millioner af mennesker verden over.

Høreapparatbehandling i privat regi
Som et forsøg på at nedbringe de stigende ventelister inden for den offentlige høreforsorg valgte folketinget i 2000 at give et tilskud til de mennesker, der vælger at anskaffe sig høreapparater i privat regi. Dette tilskud, der fra 1/1 2009 udgør 6.010 kr. per øre, kan opnås, hvis følgende betingelser er opfyldt:
  • du er over 18 år
  • du har ikke modtaget høreapparater helt eller delvist betalt af det offentlige i de seneste 4 år
  • du har en henvisning fra en ørelæge.
Høreapparater med offentligt tilskud
Der er i dag to muligheder for at få høreapparater. Gennem det offentlige system, der er gratis for høreapparatbrugeren, eller gennem en godkendt privat høreklinik, hvor der gives offentligt tilskud til høreapparater. Østerbro-Hørecenter er godkendt privat høreklinik.

Det er den enkelte kommune, der bevilger tilskuddet til høreapparater. Da dette sker på baggrund af din ørelæges indstilling, skal du i forbindelse med din behandling undersøges af en ørelæge. Klinikpersonalet i Østerbro-Hørecenter  kan hjælpe dig med at søge tilskuddet i din hjemkommune på baggrund af ørelægens henvisning, så du slipper for papirarbejdet.

Ifølge serviceloven dækker tilskuddet alle omkostninger til udlevering af høreapparaterne samt 4 års garanti. Efter 4 år er du berettiget til et nyt offentligt tilskud og kan således få udskiftet dine høreapparater.

 
Gratis behandling uanset sygesikringsgruppe
Når du har en henvisning fra en ørelæge, giver det offentlige et tilskud - uanset om du tilhører gruppe 1 eller gruppe 2 i den offentlige sygesikring. Den eneste forskel på gruppe 1 og gruppe 2 er, at du som gruppe 2-sikret selv skal betale et honorar for ørelægebesøget. Hos Østerbro-Hørecenter er det stadig gratis - uanset om du tilhører gruppe 1 eller gruppe 2.
Er du medlem af "danmark", kan du ligeledes få et tilskud, som pt. udgør 1000 kr. pr øre, hvis du er i gruppe 1 eller 2 og 500 kr. pr øre, hvis du er i gruppe 5.
 

Frit valg - offentlig eller privat behandling

Vi anbefaler altid, at du sikrer dig dit frie valg og får din henvisning med fra ørelægen, så du selv kan aflevere den til den leverandør, du ønsker at benytte.

Henviser speciallægen dig til høreapparatbehandling, bestemmer du selv, om du vil:

Behandles og få høreapparater gratis fra det offentlige sygehusvæsen, eller have tilskud til at købe høreapparater hos en godkendt, privat forhandler. Vær opmærksom på, at selv om du er blevet henvist til høreapparatbehandling i en bestemt klinik i enten det offentlige eller private, giver henvisningen dig altid ret til at vælge en anden.

 

 

 

 

 

 





Bruger Login

Glemt Password
Ny Bruger

 

Audiovox Aps :: Nordre Frihavnsgade 49, st. :: DK-2100 KBH. Ø. :: Tlf:+ 45 39 40 10 50 :: Fax:+ 45 39 76 10 50 :: Mobil:+ 45 24 61 21 26 :: e-mail: info@audiovox.dk :: Åbningstider: Man - Fre: 09.00 - 17.00

Copyright © 2009 by europc