Formstøbte MC høreværn
SOWEI Free er Audiovox’ formstøbte høreværn eller ørepropper til MC eller anden motorsport. De er kompakte, meget diskrete og designet til brug under en hjelm. Et problem med almindelige ørepropper er at de ikke er designet til brug under en hjem og derfor let kan falde ud eller få ømme øregange fordi hjelmen trykker dem for langt ind i øret.
SOWEI Free er lavet af en blød medicinsk silikone og er meget behagelige i brug. Støjfilteret i høreværnene tillader at øret kan trykudligne, hvilket betyder at brugeren kan anvende dem hele dagen uden ubehag.
Høreværnene leveres med et 26 dB støjfilter som dæmper ulineært, hvor højfrekvente lyde som vindstøj dæmpes mest, mens mellemfrekvente og lavfrekvente lyde som tale og motoren dæmpes mindst. Det gør brugeren i stand til at anvende hjelmens intercom uden problemer mens man stadig kan høre trafikken, udrykningskøretøjer og ikke mindst motoren.
Derved kan man bedre koncentrere sig om at nyde sine ture og opnå den fulde oplevelse. Vigtigst af alt reduceres risikoen for en susende fornemmelse i ørerne, når man kommer hjem fra køreturen eller racerbanen.
Formstøbte ørepropper MC
Lydniveauet kan hurtigt blive skadeligt og give tinnitus eller høreskader, når man kører på motorcykel. Selv om motoren på større motorcykler afgiver nogle massive brøl, er det vinden omkring føreren og specielt under hjelmen, som er den største støjkilde. Støjniveauet under hjelmen kan variere, ikke mindst afhængigt af hastigheden.
Udenlandske undersøgelser har vist at ved en hastighed på 50 km i timen var støjen under hjelmen 88 dB. Det betyder, at hvis man kører i mere end 4 timer er der risiko for en høreskade. Hvis man kører 100 km i timen, så lukker hjelmen 103 dB ind, hvilket betyder at der efter 5 minutters kørsel er risiko for en høreskade. Efter kun 1 minut har du risiko for en høreskade hvis du kører med 150 km i timen, da støjen vil være 110 dB under hjelmen.
Med et par praktiske formstøbte ørepropper til MC eller anden motorsport kan man beskytte sin hørelse, så man ikke risikerer en høreskade som følge af en køretur eller en tur på racerbanen.
Om Audiovox
Audiovox blev etableret i 2003 og består af et team af meget erfarne høreværnsspecialister og ototeknikere med øreprop produktion i Herlev. Vi har kørerende salgskonsulenter i hele Danmark som besøger virksomheder og rådgiver i høreværn og beskyttelse af hørelsen i støjende omgiver. Derudover har vi et team af produktspecialister sidder klar på telefonen for at kunne rådgive om den rigtige høreværnsløsning til dig.
Audiovox har en klinik i Herlev hvor vi kan rådgive om den rigtige høreværnsløsning til dig og tage aftryk til formstøbte høreværn. Det tager ca. 10 minutter at få taget aftryk af dine øregange og bliver foretaget af meget erfarne specialister som guider dig sikkert igennem processen.
Audiovox har desuden et fuldt moderne øreprop produktion på vores lokation i Herlev med 3D skannere og 3D printere hvor vi fremstiller ørepropper til private brugere, danske hospitaler og private høreklinikker. Ved at have produktion i Danmark gør os i stand til at hurtig at kunne levere et højkvalitetsprodukt samt give den fornødne rådgivning til vores kunder.