Når SNR/NRR bedrager: Hvor godt beskytter standard ørepropper og kophøreværn egentlig?

På papiret ser alt fint ud.

I støjkortlægningen ender I med et tal for støjen, vælger en skumprop med SNR/NRR 30 dB og kan dokumentere, at medarbejderne er “tilstrækkeligt beskyttet”.

Men hvis man kigger på feltdata, holder regnestykket ofte ikke. 3M’s klassiske monografi EARLog 20 – The Naked Truth About NRRs viser, at forskellen mellem laboratorie-SNR/NRR og den dæmpning, medarbejderne faktisk får på øret i hverdagen, er dramatisk.

Når laboratoriet flytter ud på fabriksgulvet

I stedet for kun at kigge på test i perfekte laboratorier, samler 3M data fra mere end 20 feltstudier på tværs af over 80 brancher i 7 lande og mere end 2.600 medarbejdere. Her måler man dæmpningen direkte på medarbejdernes ører under realistiske forhold, hvor folk bruger deres egne høreværn, sådan som de gør i dagligdagen.

Konklusionen er hård læsning for enhver HSE/QHSE-ansvarlig:

De klassiske skum- og engangspropper leverer i gennemsnit kun omkring en fjerdedel af den dæmpning, som NRR-tallet lover. I nogle programmer ligger ørepropper helt nede omkring 6 % af den angivne værdi, og gennemsnittet lander cirka ved 25 % af den lovede dæmpning. Kophøreværn klarer sig bedre, men ligger stadig markant under laboratorietallene; typisk omkring 60 % af den lovede dæmpning.

Med andre ord: Når der står SNR/NRR 30 dB på pakken, kan den reelle beskyttelse i feltet for en stor del af brugerne ende nede i et område, der minder mere om 15-18 dB.

Små pauser – stor effekt

Studiet peger også på noget, der sjældent tages alvorligt nok: brugstiden.

Hvis en medarbejder har et høreværn med en teoretisk dæmpning på 20 dB, men tager det af i bare en halv time i løbet af en 8-timers vagt, falder den effektive beskyttelse med omkring 5 dB.

På gulvet oversættes det til virkelighed: “Jeg skal lige tale med en kollega”, “det trykker”, “jeg skal lige hurtigt på kontoret”. Hver lille pause tæller i det samlede støjregnskab og ingen af dem kan ses i SNR/NRR-tallet.

Trænede medarbejdere – lavere beskyttelse

Noget af det mest tankevækkende i studiet er sammenligningen mellem laboratorietests og støjudsatte medarbejdere i virkelige virksomheder.

De helt uerfarne testpersoner i laboratoriet som får en grundig instruktion i at sætte propperne korrekt opnår ofte højere dæmpning end de medarbejdere, der dagligt arbejder i støj og indgår i et formelt høreværnsprogram.

Det peger på et strukturelt problem: Det er ikke nok at “have høreværn” og en årlig instruktion. Pasform, løbende træning, opfølgning og ikke mindst komfort er afgørende for, hvad folk reelt får ud af deres udstyr.

Det er også årsagen til, at den amerikanske Occupational Safety and Health Administration (OSHA) i praksis anbefaler at halvere SNR/NRR, når man bruger tallene til at vurdere, om standard høreværn alene er tilstrækkeligt.

Hvor efterlader det standard ørepropper?

For en HSE/QHSE-ansvarlig stiller det to ubehagelige spørgsmål:

1. Er vores dokumenterede beskyttelse baseret på teoretiske tal, der slet ikke kan nås i praksis?

2. Har vi reelt medarbejdere, der formelt er “beskyttet”, men i praksis stadig får en skadelig støjeksponering?

Standard ørepropper har tre velkendte svagheder i den sammenhæng:

• Pasformen varierer enormt mellem medarbejdere og over tid.

• Komforten over en hel arbejdsdag med varme, sved, hjelm og briller er ofte begrænset og driver “små pauser uden høreværn”.

• Alt bliver bare “lavere”: Tale og alarmer mudres sammen med maskinstøj, hvilket igen giver et incitament til at tage høreværn halvt eller helt ud.

Studiet viser, at vi ikke kan regne med, at et højt tal på pakken automatisk betyder høj beskyttelse på gulvet.

Formstøbte høreværn som værktøj – ikke mirakelkur

Formstøbt høreværn løser ikke alle problemer, men det adresserer nogle af de mest kritiske årsager til, at felt-SNR/NRR havner så langt under laboratorietallene.

Med dB-Shield® fra Audiovox arbejder vi med:

• Individuel pasform via formstøbning og 3D-print, så høreværnet sidder korrekt hver dag også med hjelm og briller.

• Støjfiltre, der er tunet til at dæmpe skadelig branche-specifik støj, samtidig med at tale og alarmer bevares mest muligt.

• Høj komfort, så medarbejderne faktisk kan holde ud at have høreværnet på gennem hele skiftet og ikke behøver de “små pauser”, der underminerer beskyttelsen.

For dig som HSE/QHSE er forskellen ikke kun et andet produkt, men et andet støjregnskab: Fra et regneark baseret på testtal, til en løsning, der er designet til at levere mere stabil dæmpning i virkelige miljøer med rigtige mennesker.

Hvad er næste skridt?

Hvis du er i tvivl om, hvor tæt jeres nuværende løsning ligger på virkeligheden, er der tre oplagte næste skridt:

1. Gennemgå jeres nuværende støjmålinger i lyset af studiet.

2. Se ærligt på adfærden på gulvet: Hvor ofte er medarbejderne uden høreværn – helt eller delvist?

3. Overvej, om en del af målgruppen (de mest udsatte funktioner eller nøglepersoner) bør have en mere stabil og komfortabel løsning, f.eks. formstøbt høreværn med støjfiltre.

Hvis du vil dykke ned i, hvad studiet betyder for jeres konkrete støjbillede og om formstøbt høreværn giver mening for jer – tager vi gerne en faglig snak og en konkret gennemgang.

Målet er ikke højere NRR på papiret, men færre høreskader i virkeligheden.